
STANDARDKOLLEGIER
Standardkollegieprojektet er en nytænkning af kollegiebyggeri. Med Namminersorlutik Oqartussat som bygherre var ambitionen at udvikle nye kollegietyper som supplement til de traditionelle 1-rums kollegier, der i 2015 udgjorde størstedelen af kollegiemassen.
Projektet skulle realiseres i de fem større uddannelsesbyer; Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq og har haft særligt fokus på fællesskab, fleksibilitet og et effektivt byggesystem baseret på elementbyggeri. Samtidig var det et centralt krav, at koncept og byggesystem skulle være gennemgående for alle kollegietyper og kunne tilpasses forskellige terræn- og bebyggelsesmæssige forhold.
Fire kollegietyper – én samlet typologi
Projektet omfatter fire kollegietyper, målrettet studerende i forskellige livssituationer:
Dormitory
Kollektive boliger målrettet unge studerende, der netop er flyttet hjemmefra og kan have behov for et stærkt socialt fællesskab. 12 beboere deler køkken og opholdsrum, hvilket understøtter hverdagsfællesskab og trygge rammer og 2 studerende deler værelse.
Flatshare
Kollektive boliger til mere selvstændige studerende. Fire beboere deler fælles stue og køkken, mens de har egne private værelser.
Boliger
Familiekollegier målrettet studerende med børn. Boligerne er udformet som 3- og 4-rums boliger med adgang til fælles vaskeri, depotrum og fælles opholdsarealer.
Apartment
2-rums boliger til selvstændige studerende eller studerende med ét mindre barn. Boligerne indeholder eget køkken og bad og kombinerer privathed med adgang til mindre fællesfaciliteter.
Et fleksibelt og robust byggesystem
Standardkollegierne er baseret på en generel typologi, der kan rumme alle fire boligformer. Den grundlæggende enhed er en standardunit, som udgør selve boenheden.
Bebyggelserne opføres typisk som 2–4 sammenstillede units, der forbindes via mellemliggende fællesrum. Mellemrummene danner naturlige samlingspunkter og rummer fællesfunktioner som opholdsarealer, vaskeri og depot.
Opdelingen i flere standardunits sikrer høj grad af fleksibilitet i forhold til terræn. Enhederne kan forskydes og stables i varierende højder, så bebyggelserne tilpasses landskabets topografi og de enkelte byers kontekst. Elementbyggeriet sikrer samtidig byggeteknisk robusthed, ensartet kvalitet og effektiv opførelse på tværs af landet.
Realisering
Standardkollegierne er i dag opført i de fem uddannelsesbyer i forskellige formationer og tilpasset lokale forhold. Bygningerne placeret på forskellige terrænmæssige formationer og variere derfor fra sted til sted. Bygningernes farver er tilpasset de forskellige lokationer med stærke primære farver, som passer godt til de forskellige kontekster.
Bygherre
Namminersorlutik oqartussat
Samarbejdspartnere
Inuplan A/S
Byggeår
2020 -
Omfang
22 bygninger
Beliggenhed
Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk
Projekttype
Kollegier
Entreprenør
MT Højgaard, KJ Greenland, Permagreen, AK Byggeteknik, BJ Entreprise




















